Instagrammeren, livsstils- og mommybloggeren Camillaguldbrandt, tager fantastisk flotte billeder af sit hjem, sin datter Ebba, og hendes familieliv. Vi har fået lov til at interviewe Camilla i anledningen af, at hun har lavet en fotobog omkring sin datters første to år.

Camilla har lavet en Barnets bog omkring de første år af sin datters liv. Hun fortæller hvorfor hun har valgt at lave en barnets bog som en fotobog, og ikke en traditionel klippe-klistre bog.

Jeg synes ideen omkring en ”rigtig” bog frem for en klippe klister bog er super god.
Jeg har valgt at lave bogen til min datter Ebba – og elsker tanken om at fotobogen er en bog som udseendemæssigt ligner hendes andre bøger – og så er det en bog om hende selv, og hendes liv indtil nu.
Derudover tror jeg at den kan holde til mere end en klippe-klister bog vil kunne holde til.

Hvad har du sat på forsiden?

Jeg har valgt et af mine yndlingsbilleder af min datter – som desuden er taget med mit spejlreflekskamera, for at det er et billede af god opløsning. Bogen hedder ”Ebba” hvilket jeg synes var en passende ”overskrift” til en bog der igennem billeder fortæller en historie om de første to år i min datters liv. Jeg synes at det var ret lige til at lave bogen.

Hvilke billeder har du valgt til din fotobog?

Camilla fortæller hvilke overvejelser hun gjorde sig omkring billederne og tekst i bogen:

Da det er en bog til min datter, er det billeder fra hendes fødsel og indtil nu jeg har sat i bogen. Jeg har sat billederne i kronologisk rækkefølge. Jeg har bevidst ikke valgt ret mange ”instagram-billeder”, som ellers ville have givet en meget flot og æstetisk bog. Selvom jeg på min instagram ofte får kommentarer for mine personlige hverdagsbilleder, synes jeg alligevel, at det ville blive for upersonlige billeder at have med i en fotobog, der ”handler” om hendes liv. De billeder jeg har valgt er fjollede, skøre og personlige billeder fra hendes liv. Billeder hvor hun har mad i hele hovedet og billeder fra første gang hun var syg, og bare lå på sofaen – billeder som fortæller en historie og bringer minder frem.

Camilla fortæller også, at hun har valgt, at hun ikke vil skrive i bogen, men at hun vil lade billederne tale for sig selv, for som hun siger:

Jeg har skrevet noter i en ”barnets bog” mens jeg stadig var på barsel. Dette har jeg desværre ikke prioriteret, efter jeg er startet på studie igen efter endt barsel. Til gengæld har jeg været rigtig god til at tage billeder – hvilket jo også siger mere end tusinde ord 😉 Jeg har derfor intet skrevet i bogen – da jeg vil lade billederne tale for sig selv.

Var der noget der var svært at lave?

Jeg synes ikke der var noget der var svært i forhold til at lave bogen. Vi er meget glade for den – og kigger i den hver dag. Jeg har besluttet mig for at lave en bog hvert andet år, der samler minderne igennem to år af min datters liv.

Inspireret til at lave en tattoo-portefølje

Bogen har desuden givet Camillas kæreste, der er selvstændig tatovør, inspiration til at lave en bog med billeder af alle de tatoveringer han har lavet igennem tiden. Denne er mere æstetisk, da alle billederne er redigeret ens i sort hvid – han vil have den liggende fremme, så kunder kan se og blive inspireret af hans værker.

Tattoo portefølje

Du kan følge Camilla og hendes familie på Instagram her

Inspiration til barnets bog

Er du nysgerrig på hvordan du skal lave din barnets bog, så læs med i denne guide, hvor vi kommer med konkrete ideer til din barnets bog: Hvilken barnets bog skal jeg vælge?