Jesper Karstensen er 29 år og bosiddende i Aalborg. Han arbejder til dagligt som freelancefotograf og har fotograferet i 7 år. Han deltager i fotokonkurrencen ’Our world is beautiful’ med billedet ’This is Cuba’, som er taget i kategorien Trafik og infrastruktur.

This is Cuba

 ’This is Cuba’

Billedet af den gamle amerikanerbil er fanget i solnedgangen i gaderne af det gamle Havana. Det sted hvor larmen og osen fra de gamle amerikanerbiler mødes med duften af de store cubanske cigarer og små fortovs caféer der spiller salsa musik for fuld udblæsning.

”Billedet er taget i forbindelse med en 5 måneders rejse jeg havde sidste vinter. Jeg rejste rundt alene til forskellige dele af verden med min rygsæk og mit kamera for at lære lidt om, hvad det vil sige at være et menneske og se hvordan andre får hverdagen til og fungere, hvis man ikke har så meget at gøre godt med.” fortæller Jesper.

Jesper brugte det meste af sin rejse på at gå rundt i gaderne, og fotografere portrætter af personer som han mødte på sin vej. Jesper fortæller: ”Jeg synes generelt, at ’street fotografering’ er interessant, da man møder nye mennesker når man går rundt og fotograferer og spørger dem om man må fange et lille øjeblik i deres hverdag, og måske få en god snak og en lille røver historie.

Teknik

”Billedet er skudt på en Canon 5 D mark2 med en 24-105 da jeg syntes det er en god “allrounder” at have med når man er på farten, og ikke har plads til så meget foto gear” siger Jesper.

Billedet er taget med en ISO på 400, og en Shutter på 100 for at få lidt motion blur i billedet af bilen der kører hurtig forbi.

Derudover har Jesper anvendt en blænde F. 9 for at få så meget dybde af den gamle gade som mulig, og for at lukke så meget af for solen som muligt. Billedet er taget lige omkring solnedgang, der hvor skyggerne bliver lange og det flotte orange varme lys viser sig. Dette giver nogle fede Lens Flares.

Du kan stemme på Jespers billede her: This is Cuba