Du har sikkert stillet dig selv det spørgsmål mange gange. Tiden går stærkt med børn. Vi oplever en masse fantastiske øjeblikke og sjove stunder, som helst ikke skal gå i glemmebogen. Med barnets bog, en fysisk bog med masser af billeder og historier, kan vi som forældre nemmere huske disse fantastiske øjeblikke. Vi har lavet en guide til dig der er på udkig efter en barnets bog, men ikke helt ved hvad du skal vælge endnu.

Barnets bog i forskellige udgaver

Du kan vælge at købe en af de mange fortrykte ”Barnets bog”-bøger som man kan få i butikkerne, der typisk viser mærkedage fra barnets første år. I den slags bøger er det forudbestemt, hvilke informationer og billeder du skal sætte ind. Typisk er der i disse bøger mulighed for at sætte vaccinationskort og andre fysiske minder ind i bogen. I de fortrykte barnets bøger skriver du dine minder i hånden. Disse bøger kan købes i en boghandel.

Er du ude efter noget lidt mere personligt og fleksibelt, så kan du lave din egen helt unikke Barnets bog som en fotobog. Når du laver en fotobog er det op til dig, hvad den skal indeholde, hvor lang en periode den skal spænde over, og hvilke fotos og historier du vil lægge vægt på. Og så får du en Barnets bog, som ingen andre har.

En af fordelene ved at lave en barnets bog som en fotobog er, at du selv kan vælge coveret på bogen. Mange vælger at have et billede af barnet på forsiden. Fordelen ved at vælge en fotobog er, at en fotobog giver dig et væld af muligheder for at lave en unik og personlig Barnets bog i den størrelse, med den indbinding og med den papirtype, som falder i lige præcis din smag.

 

Ideer til indhold i en barnet bog

Helt grundlæggende er der uanede muligheder, når du laver Barnets bog som en fotobog. Du kan for eksempel vælge kun at inkludere billeder og informationer fra barnets første år, eller du kan lade fotobogen dække så lang en periode, du ønsker, samt indeholde alle de informationer, tekster og billeder, som du synes passer til netop din bog.

Når du laver Barnets bog som en fotobog kan du for eksempel indsætte:

  • små anekdoter om dit barns udvikling.
  • sjove historier fra barnets liv, særligt i de første år.
  • de første ord og sjove citater.
  • et stort udvalg af designelementer, Cliparts og illustrationer, der kan være med til at understrege en begivenhed.
  • tomme sider med plads til hånd- og fodaftryk, og andre effekter, du gerne vil gemme.
  • Lav et stamtræ på tomme sider.
  • og selvfølgelig et ubegrænset antal af billeder lige fra graviditet, til det første skridt, den første fødselsdag og meget mere.

Saml billeder og historier løbende!

De små børn vokser hurtigt og udvikler sig hver eneste dag. Det kan være svært at holde styr på alle de små oplevelser, hvis du ikke skriver dem ned løbende. Hvis du har besluttet dig for at lave en unik Barnets bog, kan du starte med at:

  • Samle de billeder sammen, som du gerne vil inkludere.
  • Få nedskrevet de små historier og citater, som du for alt i verden ikke vil glemme.
  • Overveje, hvad der ellers er vigtigt for dig at få med i bogen.
  • Undersøg hvilken type bog, du gerne vil lave. Lad dig f.eks. inspirere af hvordan andre har gjort ved at kigge på sociale medier, såsom Instagram og Pinterest med #barnetsbog.

Hvad har I selv gjort jer af tanker omkring indholdet i en barnets bog?