Interview med Henrik Nielsen

Som mange andre passionerede fritidsfotografer startede Henrik Nielsens interesse for at fotografere ret tidligt. Han fik en sjælden gang imellem lov til at låne sine forældres kamera, men allerede som 14-årig fik han sit eget første spejlreflekskamera.

Til dagligt arbejder Henrik Nielsen som Ingeniør ved VESTAS. Og når han fotograferer i dag, er det hovedsageligt studieoptagelser.

 

 ”de fleste billeder jeg laver i dag, er med henblik på udstillinger. Jeg holder allermest af at lave små serier af en historie, eller med et særligt budskab”.

 

Teknik:

Alle Henriks billeder bliver optaget i raw-format, og efterbehandlet i en software kaldet Capture One Pro. Hans kamera er i dag et CANON 1Ds mrk.3, men han bruger også sit første CANON, som er et 5D mk. 2.

Lys, blænde, lukketid og hvidbalance indstilles altid manuelt.  ”jeg vil gerne have fuld kontrol over, dybdeskarphed og lukketid. Begge dele kan bruges kreativt, og det sker, at jeg laver uskarpe billeder med fuldt overlæg” siger Henrik. Han forsøger at lave så mange indstillinger manuelt i optagelsen som muligt, dog får han oftest hjælp fra kameraet til indstilling af fokus.

Hvordan han arbejder med vinklerne varierer rigtig meget, og han låser sig ikke fast på hvad der er rigtigt eller forkert. ”det er typisk noget som opstår, når jeg er midt i optagelsen. Jeg er ikke bundet af så mange regler. Hvis vi skulle det, ville det for mig hurtigt blive kedeligt”

Med den type billeder Henrik laver primært i dag, er det sjældent at manipulerede billeder gør sig godt, siger han. Han føler sig tættere på virkeligheden med så ærlige billeder som muligt, men dog er 99 % af hans billeder efterbehandlet i mindre grad.

 

Kunstfotograf:

Henrik har i dag skruet noget ned for de almindelige familiefotos, bryllupper og så videre.  Men laver dog stadig af og til portrætter.

I dag er Henrik Nielsen hovedsageligt interesseret i at skabe billeder til udstillinger og gallerier, og han har udstillet på blandt andet Den Frie i København, og på Kunsthallen i Århus. ”Til den slags er indtægterne meget begrænsede, så det er ikke pengene der driver mig” siger han.

At kalde sig selv for kunstfotograf er et stort ord mener han, så selvom han er godt på vej, føler han sig dog ikke helt kvalificeret til den titel endnu. Men Henrik brænder for at lave billeder hvor han kommer tæt på andre mennesker og deres historie.

 

”Det er for mig utrolig spændende med de opgaver hvor jeg kommer meget tæt på et andet menneske og deres historie, deres særlige historie, som jeg forsøger at gengive i billeder.”

Mennesker på kanten:

Når Henrik Nielsen laver billeder til kunstgallerier og andre udstillinger, er det typisk med mennesker der lever lidt på kanten, som han siger. Mennesker med fx tvangsforestillinger, psykiske problemer. misbrugere, cuttere, over- og undervægtige med flere.

Når man som fotograf laver den slags billeder, er det meget vigtigt at der er en god kemi mellem modeller og fotograf, siger Henrik Nielsen. Eller ville det ikke kunne lykkedes at lave billederne, da deres mange historier går meget tæt på det enkelte menneske. Derfor har han en aftale med alle modeller, at uanset begrundelsen, så er det altid okay for dem at aflyse. Alt andet ville være spild af tid.

”det er så stort for mig, når jeg efter at have fulgt et menneske gennem længere tid, og har set hvordan de kæmper for at komme ud af deres problem, og det rent faktisk lykkedes for dem.”

 

Billeder der gør en forskel:

Henrik Nielsen får ofte sin inspiration fra andre fotografer og kunstnere, og der er mange forskellige som han lader sig inspirere af. Det er ikke alle som er i hans egen genre, men han bliver alligevel inspireret af deres teknikker og stemningerne i deres billeder.

Findes der et billede du gerne ville have taget?

”Det er svært at svare på. Men for eksempel Kevin Carters billede af det afrikanske barn, som er tæt på at dø, og bag det sidder en grib og venter. Det billede gjorde en stor forskel, og var blandt andet skyld i en af de største indsamlinger til Afrika nogensinde. For mig er det vigtigt at billeder gør en forskel, og det gjorde dette billede. Kevin hjalp i øvrigt barnet efterfølgende, men i medierne blev han voldsomt kritiseret, for at tage billedet først og hjælpe barnet bagefter. Han var klog og tog billedet, da han tænkte det ville hjælpe endnu mere. Det gør for mig en stor fotograf.”

”Om jeg selv kunne have tænkt så langt i situationen tvivler jeg meget på. Kevin Carter endte med at tage livet af sig selv, formegentlig fordi han ikke kunne klare presset fra omverdenen.”