Interview med Britta Nygaard

Det var en arbejdsopgave der i 2006 åbnede en ny verden for Britta Nygaard.

Hun fik udleveret et digitalt spejlreflekskamera på sit job, og skulle lave en fotodokumentation af produkter hos virksomhedens kunder.

Britta Nygaard har en erhvervsmæssig baggrund hvor hun i sin tid arbejdede med produktion af billedfremkaldelser, og redigering af negativer fra de gode gamle filmruller som hun siger.

Det blev til en hobby.

Britta blev ret hurtig imponeret af hvor meget anderledes, og bedre billeder kunne blive med et ordentligt kamera, og der gik ikke ret længe før hun købte sit eget spejlreflekskamera.

”Jeg synes det var både sjovt og hyggeligt at tage billeder, og jeg havde det med mig rigtig ofte.”    

I dag har hun dage hvor hun bare har lyst til at tage billeder, og så gør hun det. Ellers er det mest ved specielle lejligheder, familieture, ferier osv. ”Tager du kameraet med Britta”, er en sætning hun er sikker på kommer hver eneste gang hun får en invitation eller skal deltage i et arrangement, og det nyder hun faktisk, ”for i dag bliver det nok ikke helt til så meget fotografering i den travle hverdag” siger Britta.

 DSC_6379_1Udstyr og Inspiration.

Britta Nygaard fotograferer det hun har lyst til, og har ikke rigtig nogle særlige inspirationskilder, ”udover det mine øjne kan lide”, siger hun med et glimt og et smil på læben.

Hendes kamera er i dag et NIKON D5100, og hun har to objektiver, et NIKON 18-105 og et TAMRUN 70-300.

Britta anbefaler fotokurser. Hun brugte det selv, og det gav hende en virkelig god baggrunds viden i forhold til indstillingerne af kameraet, som jo kan gøres på en million forskellige måder. ”Der er jo nogle grundlæggende regler som er rigtig gode at kunne”, siger hun, for eksempel om skarpheden, belysningen og hastigheden.

”Der er mange online kurser, men særligt Fotografikurser.dk er god til alle som vil lære mere”, tilføjer Britta

DSC_8160_reg

 

Forventninger.

Hvis man har lyst til at fotografere er det bare at gå i gang mener Britta.  Hun synes det er sjovt at lege med lyset og teknikkerne omkring det at tage billeder. Ved at lege med indstillingerne af sit kamera kan man sagtens skabe forskellige billeder af det sammen motiv.

Britta Nygaard forsøger at indstille sit kamera til at tage billeder som ikke skal igennem den store redigering, hvilket jo i dag er kendetegn for mange fotografer.

Favoritter.

Hjemme hos Britta er det hendes egne billeder der dekorerer hjemmet. Hun elsker at tage billeder af naturen, og når hun fotograferer portrætter af sine egne børn, er det altid med naturelementer eller bygninger som baggrund. ”mange fotografer ville sikkert kunne finde fejl ved mine billeder, men jeg elsker dem, og det må da være det vigtigste” smiler Britta Nygaard.

Hun får fremkaldt sine billeder online, og bruger onlinefotoservice.dk.

Hun holder mest af CEWE væg billeder HÅRD SKUM som det hedder, eller POSTER XXL også fra CEWE. Der kan man nemlig lege med de forskellige størrelser.

 

Britta Nygaard

Britta Nygaard

 

48 år, bor i Skødstrup

Fritidsfotograf