Guide til din personlige fotokalender

Der findes et væld af kalendertyper på markedet, og det kan nogle gange være svært at vide, hvilken kalender, der passer bedst til dig og din familie.

Skal du eksempelvis vælge en:

  • Vægkalender?
  • Bordkalender?
  • Planlægningskalender?

Der findes fotokalendere til ethvert behov. Fælles for alle fotokalendertyper er dog, at du skal indsætte og personliggøre dem med dine egne billeder. Herudover er det også muligt selv at vælge startmåned og -år.

Herunder vil vi fortælle dig lidt om de forskellige typer, der findes på markedet, samt hvad de kan bruges til.

Vægkalender: til overblik og pynt

Vægkalender dækker en overordnet gruppe af fotokalendere der, som navnet antyder, kan hænges op på væggen. Kalenderen indeholder en forside samt 12 separate kalendersider med en oversigt over den pågældende måned. Her er det muligt at vælge et layout, hvor der er plads til mere eller mindre tekst alt efter dit behov. Til sidst er det din opgave at personliggøre kalenderen ved at indsætte dine egne billeder.

Vægkalenderne fås i et utal af forskellige størrelser herunder i A4-, A3-, A2- og i det kvadratiske format.

Hvad er den god til?

  • En vægkalender er god til at give overblik over dagene i den enkelte måned. Derudover kan en vægkalender også bruges som et lille eller stort kunstværk til væggen, hvor det er dine billeder, der er motivet, som pryder væggen.

Planlægningskalender: til familien og på farten

En planlægningskalender er, som navnet også antyder, en kalender der er god at bruge til planlægning af månedens aktiviteter. Der findes en masse forskellige typer, hvoraf nogle også hører ind under vægkalenderkategorien, som vi beskrev før. Herunder finder du for eksempel familie- og fødselsdagskalenderen.

Hvad er de gode til?

Familiekalenderen

  • En familiekalender gør det nemt at holde styr på familiens aktiviteter. Kalenderen er opdelt i op til seks kolonner, hvor hvert familiemedlem får sin egen spalte. Herefter skriver du nemt ind, hvem der skal hvad og hvornår. På den måde bliver det nemmere for familien at lave aftaler både sammen og hver for sig.

Fødselsdagskalenderen

  • Med fødselsdagskalenderen får du til gengæld en kalender, der er designet til at gøre det nemt at holde styr på venner og families fødselsdage og andre vigtige begivenheder. Du indsætter årets begivenheder i kalenderen allerede når du laver den. Når kalenderen så printes, skal du blot hænge kalenderen op, og så er den klar til brug – med alle begivenhederne plottet ind.

Studie- og spiralkalender
Foruden de ovenstående planlægningskalendere, så findes der også de velkendte studie- og spiralkalendere. Begge er udformet som en lille bog, hvor alle årets dage er inkluderet.

  • Der er masser af plads til at skrive en mere detaljeret tekst til de enkelte dage, om det så er notater, lektier eller lignende. Disse to kalendertyper er nemme at have med i tasken på farten.

Årskalender
Sidst men ikke mindst kan du vælge at lave en årskalender, som i et A4- eller A5-format giver dig en oversigt over alle årets dage.  Kalenderen printes på for- og bagside, hvor hver side indeholder seks måneder.

  • Der er ikke plads til uddybende tekst, men til gengæld skaber kalenderen et hurtigt overblik over fridage, helligdage og meget mere.

Bordkalendere:

Den tredje kategori af kalendertyperne er bordkalenderne, som fås både i både stående og liggende formater.  En bordkalender er en mindre kalendertype, som gør sig godt på skrivebordet, køkkenbordet eller lignende.

Hvad er den god til?

  • Bordkalenderen er både god til at skabe det hurtige overblik over måneden, men kan samtidig også stå i stedet for den traditionelle fotoramme på skrivebordet.

Dette var blot en lille oversigt over de mange fotokalendertyper der findes på markedet. Hvis du har fået mod på at lave din egen, personlige fotokalender, så er det bare med at komme i gang med at udvælge de billeder, som du vil have med.

Læs mere om at lave fotokalendere hos Cewe.dk.dk