Lær at lave en fotobog

Få inspiration til at tage bedre billeder

Lav din egen kogebog – trin-for-trin guide

Hvis du er en ørn i et køkken og gerne vil lave en professionelt udseende kogebog, eller du ganske enkelt gerne vil lave en samling af din families livretter, er en fotobog den perfekte måde at præsentere dine opskrifter på.

Her vil vi vise dig, hvordan du på bedste vis kan forvandle dine gastronomiske udfoldelser til en kogebog, der ser så lækker ud, at den er lige til at spise.

Hvad du får brug for:

  • En samling af opskrifter, komplet med ingredienser, mål og detaljerede instruktioner. Du kan bruge afprøvede og gennemtestede opskrifter fra dine favoritkogebøger, eller selv samle din families hemmelige opskrifter til at give videre til næste generation af kokke.
  • Fotografier af dine kulinariske kreationer – fordi ingen fotobog er komplet uden smukke billeder! Vi brugte billeder af de færdige retter til vores opskriftsbog, men hvis du hellere vil fotografere hvert stadie i processen til en trin-for-trin guide til lækre retter, er det også en mulighed.

Sådan gør du:

 

Trin 1

Først skal du downloade vores brugervenlige bestillingssoftware, som du kan finde her. Når det er installeret, skal du åbne det og vælge hvilken størrelse fotobog, du ønsker at kreere. Vi lavede to versioner af vores kogebog – en i ’XL’ format og en i ’Kvadratisk’ format. Der er masser af muligheder at vælge imellem, med en lang række af papirtyper og indbindingsmuligheder.

kogebog2

 

Trin 2

Derefter er det tid til at lave et omslag til din bog. Vi brugte et billede af nogle lækre cupcakes, men alt der fanger øjet virker godt. Vælg billedet fra menuen ’Billeder og videoer’, og sæt det som baggrund på begge sider af omslaget ved at klikke på ikonet i bunden af boksen.

kogebog3

Ved at bruge samme billede på begge sider af coveret får du en imponerende effekt, men hvis du hellere vil, kan du også bruge flere billeder til at kreere et collage-omslag eller bruge to forskellige fotografier til for- og bagside – valget er dit!

 

Trin 3

Tilføj titlen på din kogebog ved at indsætte en tekstboks, og glem ikke at tilføje titlen på bogryggen.

 

Trin 4

Bestem hvilken rækkefølge du vil have dine opskrifter i. Disse kan organiseres efter type af mad, oprindelse eller ret, eller slet og ret efter hvor godt de smager – som vi har gjort det.

Brug en tekstboks til at tilføje kommentarer på siden – her kan du vælge skrifttype, farve og størrelse for at opnå det look du er ude efter. Brug samme indstillinger gennem hele bogen for at opnå et professionelt resultat.

kogebog4

 

Pro Tip

For at være sikker på at din fotobog altid ser fantastisk ud, har vores software et smart værktøj, som gør det let at tjekke billedopløsningen.

Når det er slået til, vil du se en smiley, som indikerer billedopløsningen. En grøn smiley er ønskværdig, og betyder at dine billeder er i tilpas høj opløsning til at give et skarpt og klart print.

Hvis dine billeder ikke er helt gode nok, så prøv at bruge funktionen ’billedstørrelse’ i Photoshop eller et lignende billedbehandlingsprogram. Ved at bruge denne funktion til at gøre billedet større, kan man opskalere billedet, så det får flere pixels, og jo flere pixels, desto højere er opløsningen.

kogebog5

 

Trin 5

Når du har lavet det perfekte sidelayout til din kogebog, kan du let kopiere det til de andre sider ved at gemme layoutet. Klik på ikonet i toppen af skærmen, og layoutet vil så komme frem i ’Mine layouts’ under ’Sidelayout’.

For at genbruge et layout, skal du bare trække det fra ’Sidelayout’ menuen til den side, hvor du vil bruge det.

kogebog6

 

Pro Tip

Kogebogen vi har lavet, har et minimalt og rent design med helsides billeder og simpel tekst. Hvis du vil lave noget med flere detaljer, er vores software fyldt til randen med clipart, baggrunde, rammer og sidelayouts klar til brug. Du vil blive overrasket over, hvor mange muligheder der er, når det kommer til at designe din egen kogebog.

Værsågod – en smuk kogebog til at stille på ærespladsen i køkkenet. Du kan downloade vores bestillingssoftware til at lave fotobøger her. God fornøjelse med fotobogen, og bon appétit!